til salg

Gunderødvej 33, Karlebo, 2980 Kokkedal

Beskrivelse

Gunderødvej 33, Karlebo, 2980 Kokkedal

Erhvervsgrund beliggende Gunderødvej 33, 2980 Kokkedal til salg.
Erhvervsgrunden har et grundareal på 18.947 m2. På grunden er opført tre erhvervsbygninger med et samlet erhvervsareal på 154 m2. Bygningerne kan udelukkende benyttes til virksomheder indenfor kategorien håndværk. Der er dog mulighed for at benytte bygning nr. 3 på 24 m2 til lager.
Den tidligere ejer, DMI, har anvendt grunden som satellit vejrstation, og forinden har Forsvaret benyttet matriklen som radarstation. Derfor befinder der sig også i dag fortsat en radar og dertilhørende tårn, som ikke endnu er nedtaget.
Erhvervsgrunden er ejet af selskabet Høje Nord ApS. Selskabet kan handles. Selskabets eneste aktiv er nærværende erhvervsgrund- og enhed. Købesummen for anparterne fastsættes til egenkapitalen på overtagelsesdagen. Den udskudte skat er endnu ikke beregnet og afventer sælgers revisor.

Området

Erhvervsgrunden er beliggende i et skovområde mellem Hillerød og Kokkedal tæt på Hovedvejen 19. Matriklen ligger imellem Store Dyrehave og Hørsholm Golfklub.
Fredensborg Kommune er en erhvervsvenlig kommune, hvor det i byrådets arbejdsgrundlag fremstår; ”at vi er i tæt dialog og samarbejde med kommunens virksomkeder, iværksættere, og erhvervsforeninger, hvor vi har til hensigt at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for erhvervslivet”.
Dansk Industri udtaler omkring Fredensborg Kommune, at ”Kommunen skal have ros for at have bragt deres gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager ned. Lange sagsbehandlingstider kan være en stopklods for de lokale virksomheder, og derfor er det rigtig positivt at sagspuklen er reduceret, siger Peter Lanng Nielsen”.
Erhvervsgrunden- og tilhørende erhvervsenheder er beliggende i Fredensborg Kommune i Nordsjælland. Kommunen rummer fire bysamfund, og ligger helt ud til bl.a. Øresundskysten. Kokkedal som denne erhvervsgrund er beliggende i, har mange naturområder, som Nivå-bugten, Mikkelborg Strandpark samt Usserød Å.
Imellem disse større bysamfund finder man en række landområder, blandt andet landsbyerne Brønsholm, Vejenbrød, Dageløkke, Nybo, Toelt, Søholm, Langstrup, Lønholt, Hesselrød, Avderød, Gunderød, Kirkelte, Grønholt, Sørup, Veksebo, Endrup, Danstrup og Langerød.

Type

Erhvervsgrund

Samlet areal

18.947 m2

Prisforlangende

Til forhandling

Billeder

Et visuelt glimt af ejendommen

Kontakt os uforpligtende

Kontakt os uforpligtende